Nyt fra bordtennisafdelingen
30. oktober 2011 - 22:58 af: Birger Markmann
De to drenge fra BBB-bordtennis fik fine placeringer, da sæsonens første pointstævne blev spillet i Ejby i dag søndag. Frederik Raff vandt alle sine seks kamp med en flot sætscore på 18 - 2 og kunne vende hjem med en guldmedalje om halsen. Michael Ejlersen var kommet på en svær opgave, da han var placeret i den bedste række. Men efter godt spil kunne han smykke sig med en fornem 3. plads. Med lidt større koncentration var det blevet til en sølvmedalje, for han tabte den afgørende kamp meget snævert i det afgørende sæt efter pæne føringer undervejs.