Nyt fra bordtennisafdelingen
25. februar 2011 - 11:27 af: Birger Markmann
BBB-Bordtennis havde ikke færre end 13 spillere med, da 4. og næstsidste stævne afviklet i Faaborg. Antallet af BBB-spillere er vokset støt og roligt fra det første stævne med fire deltagere til det nuværende antal. Vi kan glæde os over, at vore nye 7 - 9-årige drenge næsten allesammen nu deltager her og dermed får oplevet bordtennissporten yderligere. Men også vore nye 13 - 14 årige har nu efter en vis tøven meldt sig under fanerne og alle deltager med store iver. Alle disse spillere træner med stort engegament og koncentration nu, og det lover rigtig godt.
Denne gang blev det til knap så mange medaljer, men derimod mange placeringer som nr. 3 og 4 i de store 6-mands puljer. Det skyldes dels, at nogle spillere er rykket en eller to rækker op, og dels at nogle spillede deres første stævne.
Det blev dog til flotte guldmedaljer til Laurits Nørregaard (E) og Nikolaj Henningsen (F). Desuden kunne Sebastian Jensen (F) stolt drage hjem med en sølvmedalje om halsen. Vi ønsker spillerne tillykke.