| | Fantastisk afslutningsfest i klublokalerne Nyt fra klubben 7. november 2011 - 13:58 af: Christian Ipsen Traditionen tro afholdt klubben lørdag dens årlige afslutningsfest. Opbakningen var igen i år stor. | Lørdag aften var der lagt op til den helt store fest i klublokalerne - og fest, det var der! Seniortruppen var for andet år i træk mødt talstærkt frem og ligeledes var oldboysafdelingens yngste hold, De Røde Kugler. I alt var 70 mennesker tilmeldt festen. Traditionen tro bød aftenen på kåringer af personer, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats i klubben det seneste år. Titlen som Årets BBB'er(e) gik til Leif Nielsen og Dennis Marthin. Titlen gives for deres store indsats i forbindelse med fodboldskolerne i BBB. Årets Træner blev igen i år et team. Årets Trænerteam blev U13-teamet bestående af Michael Larsen, Peter H. Larsen, Lars E. Hansen og Steen Hansen.
I seniorafdelingen uddelte trænerteamet også priser. Her blev Rasmus Møller hyldet som Årets Talent og Morten Steen Hansen som Årets Spiller.
De Røde Kugler ville ikke stå tilbage for seniorafdelingen, og som noget helt nyt havde de også en pris at uddele. Titlen som Årets Spiller for De Røde Kugler gik til Søren Bøg, der modtog en lille erkendtlighed fra klubbens oldboysformand, Jesper Kingo.
BBB ønsker ovennævnte tillykke.
Tak til alle, der deltog i årets afslutningsfest - og på gensyn lørdag den 3. november 2012.
/ BBB's Festudvalg |  Danny Martin, Finn Jørgensen og Lars Bjufstrøm med Årets Talent, Rasmus Møller  Danny Martin, Finn Jørgensen og Lars Bjufstrøm med Årets Spiller, Morten Steen Hansen Årets spiller for De Røde Kugler, Søren Bøg |  Årets BBB'ere: Leif Nielsen og Dennis Marthin | 
Årets Trænerteam: U13-teamet | | |