| | FynskSupportEl Nyt fra klubben 23. november 2011 - 10:23 af: Christian Ipsen Brændekilde-Bellinge Boldklub har indgået en samarbejdsaftale med EnergiFyn. Aftalen betyder, at for hver kWh du bruger, donerer EnergiFyn 2 øre til BBB. Kære medlemmer, sponsorer & samarbejdspartnere af BBB
Brændekilde-Bellinge Boldklub er tilmeldt FynskSupportEl, som er en sponsorordning hos EnergiFyn. Det betyder, at hvis du vælger at støtte netop vores klub, så giver EnergiFyn 2 øre pr. kWh, som du bruger. Det er ikke noget, der bliver lagt oven i din pris. Du bliver sponsor, men Energi Fyn betaler. Det kan blive til mange penge, hvis der er mange, der vælger at støtte os. Du kan støtte både som privat og erhvervsdrivende - dit/virksomhedens forbrug må dog højst være 100.000 kWh om året. Som virksomhed får du et synligt bevis på din lokale støtte.
For at få FynskSupportEl som dit el-produkt og sponsorere BBB, skal du gå ind på www.fynsksupportel.dk og tilmelde dig. Du skal være opmærksom på, at du får valgt Brændekilde-Bellinge Boldklub, som den klub du ønsker at støtte. |  | Alle kan tilmelde sig - også selv om du ikke i dag får el fra EnergiFyn.
Du får din el på sædvanligvis og vil ikke mærke forskel - det eneste du skal gøre er at vælge FynskSupportEl på www.fynsksupportel.dk, hvor du også kan læse mere om ordningen. Hvis du har spørgsmål til ordingen, kan du se Q&A (spørgsmål og svar) ved at klikke her, eller du kan kontakte Brian Brok-Jørgensen formand1@bbbsport.dk eller Bjarne Christensen salg_event@bbbsport.dk. Med venlig hilsen EnergiFyn og bestyrelsen i BBB | |