1373

Med lidt held havde vi slået OB

Nyt fra fodboldafdelingen
3. oktober 2011 - 20:15 af: Christian Ipsen

Finn Jørgensen ser her tilbage på 1-1 kampen mod OB.

Hvad er din reaktion på kampen?
- Jeg sidder med en lidt mærkelig fornemmelse, for jeg føler, at vi med lidt mere held kan vinde, men når vi spiller 1-1, skal der heller ikke så meget til, at man taber. Vi spiller en meget lige 1. halvleg uden de helt store chancer. Derimod synes jeg, vi er det farligste hold i 2. halvleg og kommer så alligevel bagud. Efter vores udligning har vi et par kæmpe chancer, som burde have givet mål, men alt i alt er vi tilfredse med ikke at tabe. Så skal det med, at vi har en fremragende dommertrio, som virkelig lader holdene gå til den, og de har fuldstændig styr på kampen. Begge hold spiller 90 minutter med 11 mand på bane - det var bare klasseledelse.

Hvordan vurderer du modstanderen efter jeres opgør?
- Jeg synes, vi møder et af de bedste hold, vi har spillet mod i efteråret.

Er der nogle spillere som du vil fremhæve efter kampen?
- Vi har enkelte spillere, som var noget under niveau, men det tager vi og retter op på i den kommende uge.

/ligabold.dk/
VIP-Sponsorer
Støt BBB med Club OB+
Giv kr. 100,- til BBB...
Hovedsponsorer