1373

Middelfart viste topniveau

Nyt fra fodboldafdelingen
7. november 2011 - 13:41 af: Christian Ipsen

Lørdag rundede 1. holdet efteråret af med et nederlag til Middelfart. Finn Jørgensen ser her tilbage på kampen.

Hvad er din reaktion oven på jeres sidste kamp i efteråret?
- Jeg er stolt over holdet. Vi går ud og spiller en rigtig god første time mod rækkens bedste hold, og jeg føler, at det ligeså godt kan være os, der kommer først foran. Middelfart har dog, efter min mening, det held, som vi mangler, og så kommer de meget let til deres mål, da vi laver nogle store fejl. Jeg må også erkende, at efter vi kommer bagud 0-2 efter en time, så er vi væk til sidst. Det ender derfor med en fortjent sejr til Middelfart. Vores efterår har været bedre end forventet, og vi ser frem til et spændende forår, hvor vi skal bygge endnu mere på en meget ung trup.

Hvordan vurderer du modstanderen efter mødet?
- Klart det bedst spillende hold, vi har mødt. Der er en grund til, de nærmest har vundet det hele i efteråret. Jeg kan ikke rigtig se, hvem der skal slå dem.

Er der nogen spillere, som du vil fremhæve efter kampen?
- Jeg synes ikke, der er nogen, som vi bør fremhæve. Alle spillede en fin kamp, til trods for at man laver nogle individuelle fejl, som er meget afgørende for kampens resultat.

/ligabold.com/
VIP-Sponsorer
Støt BBB med Club OB+
Giv kr. 100,- til BBB...
Hovedsponsorer