1373

Nye spillere med mod Middelfart

Nyt fra fodboldafdelingen
4. november 2011 - 23:12 af: Christian Ipsen

Lørdag eftermiddag spiller serie 1-holdet efterårets sidste kamp. Modstanderen er rækkens førerhold, Middelfart.

Ligabold fik torsdag (03-11-2011, red.) fat i cheftræner Finn Jørgensen. Her er hans syn på efterårets sidste kamp.

Hvordan ser du mulighederne i jeres kommende kamp?
- Jeg må indrømme, at vi desværre nok er langt væk fra at få point. Derfor vil vi også bruge kampen mod Middelfart til at give de spillere, som måske ikke har spillet så meget, en masse spilletid her i efterårets sidste kamp. Men vi kommer med 14 spillere, som nok skal yde deres bedste, og som vil vise, at de også er klar til at spille med omkring 1. holdet, når vi starter op igen.

Hvad er dit kendskab til modstanderen?
- Jeg kender ikke Middelfart, men jeg har hørt fra andre modstandere, at der er en grund til, de er suveræne i rækken. De skulle, efter hvad jeg har hørt, være et hold som sagtens kunne klare sig i Albaniserien. Så jeg glæder mig til at se, hvor dygtige de er.

Det er efterårets sidste kamp. Kommer pausen kærkomment?
- Jeg synes, vi har haft et fantastisk efterår. Så derfor er det lidt trist, at vi skal holde pause nu. Hvis vi ser bort fra Middelfart, har rækken været lige og spændende. Vi har kun mødt Ø.B., hvor jeg bagefter måtte erkende, at vi mødte et hold, som på dagen var meget bedre end os.

Kampen fløjtes op i Bellinge kl. 14:00.

/ligabold.com/
VIP-Sponsorer
Støt BBB med Club OB+
Giv kr. 100,- til BBB...
Hovedsponsorer