Menu

Musikkens Venner

Live Culture-koncertarrangør og BBB indgik i december 1989 en aftale, som gik ud på, at BBB - imod honorar - skulle stille et antal hjælpere til rådighed til koncerter i Odense - primært på Magasinet. I dag gælder aftalen koncerter i Den Fynske Landsby og i Odense Idrætshal.

En ilddåb med TV2 med 750 dansende koncertgæster og svedende vægge på Magasinet lagde fundamentet til et fint samarbejde, som senere er udvidet væsentligt. Samarbejdet har udviklet sig til, at vi i dag er i stand til, organisationsmæssigt og økonomisk, at hyre så store navne som Runrig, Thomas Helmig, Kim Larsen, Volbeat, Tina Dickow og Dizzy Mizz Lizzy m.fl.

Den Fynske Landsby danner rammen for de store udendørskoncerter, og Odense Idrætshal danner kulisse for de større indendørs arrangementer.
Stort set hele den danske rockelite har været på programmet, og med Lars Lilholt er det blevet en fast tradition at slutte udendørsarrangementerne af med en ren Landsby-klassiker.

BBB Koncert Crew har udviklet sig til fra i starten at være spillere i klubben til nu også at omfatte medlemmer, som ligger langt ude i periferien i forhold til klubbens primære aktivitet. Fælles oplevelser og et kanon kammeratskab er nøgleordene.

BBB vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke en stor tak til alle nuværende crewmedlemmer samt til alle, der tidligere har deltaget.

Tak til Live Culture og BBB's Venner for et godt samarbejde.

 

Udvalgsmedlem, Musikkens Venner          
Arne Kirt
Mobil: 40 16 55 22
E-mail: arne.kirt@bbbsport.dk

Koordinator, Musikkens Venner
Lars Hein
Mobil: 21 52 24 66
E-mail: lars.hein@bbbsport.dk

Udvalgsmedlem, Musikkens Venner
Peter Mose

Udvalgsmedlem, Musikkens venner
Vagn Møller

Udvalgsmedlem, Musikkens Venner
Erik Rasmussen
Telefon: 66 13 09 86