Menu

Årgang 2007-æraen slutter: Sidste hjemmekamp før seniorlivet venter

image
08. juni 2026 kl. 09:48

Onsdag den 10. juni spiller BBB/SB's U19-hold sin sidste hjemmekamp som ungdomshold. Dermed sættes punktum for en helt særlig æra omkring årgang 2007, som gennem mange år har været en markant del af ungdomsafdelingen i både BBB og SB.

I både BBB og SB har årgang 2007 været kendetegnet ved et stærkt sammenhold, en unik holdånd og en stor opbakning fra både trænere, ledere og ikke mindst forældre. To stærke årgange blev samlet allerede i U13, og siden da har de udviklet sig sammen – både som spillere og som kammerater.

Gennem årene har årgangen været båret af et stærkt fællesskab, hvor resultater og udvikling er gået hånd i hånd med venskaber og oplevelser, som rækker langt ud over fodboldbanen.

Nu venter næste kapitel. For mange af spillerne bliver ungdomsfodbolden snart erstattet af seniorfodbold, og derfor bliver onsdagens hjemmekamp en særlig anledning til at hylde en årgang, som har sat sit præg på klubben gennem mange år.

Derfor håber vi, at så mange som muligt vil kigge forbi og være med til at give drengene den afsked med ungdomsårene, som de fortjener.

Tutten holder åbent med Lene bag disken, grillen bliver tændt, og mon ikke Plesner står klar ved grillen som så mange gange før. Der vil også være kolde drikkevarer og forhåbentlig masser af mennesker omkring banen til at skabe den rette ramme om aftenen.

Så tag familien, naboen eller holdkammeraten under armen og kom på stadion.

Lad os sammen sende årgang 2007 godt videre til seniorfodbolden.

Vi ses onsdag den 10. juni.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik, så vi kan forbedre det både for dig og for andre. Vi benytter trafikanalyseværktøjet fra Google Analytics til at følge de besøgendes brug af siderne. For at kunne genkende tilbagevende besøgende, anvendes en cookie med unikt ID. Oplysningerne gemmes på Googles servere, og benyttes til at lave rapporter om brugen hjemmesiden. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om cookies.
Luk